Livsnyderaften fredag 22/11 kl. 16.30
Forpremiere - "Lidt udover det sædvanlige"
Gå ikke glip af denne enestående franske film, fransk når det er bedst - jeg fik associationer til den unikke film "De urørlige", da jeg så "Lidt udover det sædvanlige", på et filmtræf tidligere på året; Mie booker Vig Bio.
For at undslippe politiet efter et røveri søger en søn og hans far tilflugt i en sommerlejr for unge med særlige behov. Her udgiver de sig for at være en beboer og hans pædagog – men det viser sig hurtigt, at det ikke er nogen let opgave! Hvad der starter som en desperat flugt, udvikler sig til en skør, men hjertevarm rejse, hvor det kriminelle makkerpar ikke bare skal navigere gennem en labyrint af løgne og forviklinger, men også oplever noget uventet: ægte menneskelige forbindelser til lejrens beboere, der ændrer deres liv for altid.
Orig. titel: Un p'tit truc en plus
Instruktør: Victor Artus Solaro
Længde: 01:39
Døren åbnes kl. 16.30, hvor vi byder på en velkomstdrik m. chips.
Kl. 16.30 Velkomstdrik m. chips
Kl. 17.00 Forpremiere på Lidt ud over det sædvanlige
Kl. 19.00 2-retters menu
Forret: Sprøde courgette bånd med urter og ristet courgettecreme med ricotta, serveret med friskbagt focaccia.
Hovedret: Skindstegt økologisk unghane med årstidens puréer samt garniture.
Maden serveres i Café og foyer ekskl. drikkevarer. Kr. 355,-.
Kan tilkøbes på dagen:
Vinmenu kr. 115,-
2 glas passende vin til menuen
Dessert kr. 55,-
Risalamande ala Fratellino
Kirsebærsirup fra Sidinge Frugtplantage, vaniljecreme med risalamande og mandler.
BEMÆRK: Købte billetter refunderes ikke!
Læs mere om billetkøb på hjemmesiden eller kig forbi biografen!
Begrænset antal spisende gæster!